SOC – Security Operations Center

Oplev trygheden med overvågning døgnet rundt og hurtig respons ved enhver hændelse.

Kontakt os

Læg dig et skridt foran cyberkriminelle

Konsekvenserne af et cyberangreb kan variere meget. Det kan være alt fra ikke at kunne modtage betaling fra kunder (eller endda åbne butikkerne) til at kommunen ikke kan udbetale løn til sine ansatte – eller til at miste adgangen til patientjournaler med livsvigtige oplysninger.

Hvad ville det betyde for din virksomhed, hvis hele eller dele af it-miljøet pludselig blev sat ud af spil, og følsomme oplysninger havnede i de forkerte hænder? Hvad ville det koste at genskabe alt – hvis det overhovedet er muligt? De samlede omkostninger ved både produktionsstop og tabt tillid kan være svimlende.

For at beskytte forretningskritiske systemer og data har du brug for ekspertise og effektive værktøjer, der matcher nutidens hackere. Med et moderne SOC (Security Operation Center) får du netop det.

Beskyt din virksomhed med en komplet Proactive SOC-tjeneste

For de fleste virksomheder er det ikke realistisk at opretholde en SOC-funktion (Security Operation Center) med tilstrækkeligt højt niveau af både teknologi og kompetencer udelukkende ved hjælp af interne ressourcer. Derfor vælger flere og flere at købe SOC som en ekstern tjeneste.

Med GlobalConnects SOC-tjeneste får du en komplet sikkerhedsløsning, der skræddersys til dine behov og løbende opdateres i takt med udviklingen i trusselsbilledet. Tjenesten kombinerer den nyeste teknologi med ekspertisen og erfaringen fra branchens førende specialister for at:

Overvåge din it-miljø døgnet rundt for at opdage afvigende mønstre og potentielle sikkerhedstrusler i realtid.

Analysere mistænkelige aktiviteter for at vurdere risikoniveau og vælge passende modforanstaltninger.

Reagere hurtigt for at afværge eller begrænse skadelig aktivitet og sikre digitale beviser.

Gendanne berørte systemer for at minimere dyr nedetid.

Aflevere regelmæssige rapporter, så du holdes opdateret om, hvor mange og hvilke typer angreb der har været rettet mod din virksomhed.

Beskyt din virksomhed med en komplet Proactive SOC-tjeneste

Hurtigere respons med SOAR-teknologi

For at kunne tilbyde en SOC-tjeneste i absolut topklasse samarbejder vi hos GlobalConnect med cybersikkerhedsvirksomheden Netsecurity. Deres værktøjer og metoder er førende, når det gælder MTTR (Mean Time to Resolve – den gennemsnitlige tid fra en alarm registreres til hændelsen er håndteret).

Netop evnen til at reagere hurtigt er afgørende for effektiv beskyttelse. Traditionelle metoder, som er afhængige af tidskrævende og ressourcekrævende loganalyse, er ganske enkelt ikke tilstrækkelige til at være et skridt foran cyberkriminelle.

Derfor suppleres vores SOC-tjeneste med moderne SOAR-teknologi (Security Orchestration, Automation & Response). Ved hjælp af automatiserede scripts og playbooks, der løbende optimeres med AI og maskinlæring, kan flere alarmer håndteres parallelt – ofte helt uden menneskelig indgriben. Det betyder, at hele processen – fra afvigelsen opdages til hændelsen er afsluttet – kan være overstået på under 30 sekunder.

Hurtigere respons med SOAR-teknologi

Tag det første skridt mod en komplet beskyttelse

Vil du vide mere om vores SOC-tjeneste, og hvordan den kan bidrage til en mere sikker hverdag (og bedre nattesøvn) for dig og dine medarbejdere? Tal direkte med din kontaktperson hos GlobalConnect, eller udfyld vores kontaktformular – så vender vi tilbage til dig.