– ActiveBrands har kontorer på tre kontinenter. Sådan fik de styr på netværket.

Læsetid: 15 minutter.

Måske er navnet Active Brands nyt for mange, men de fleste har formentlig hørt om et eller flere af de mange mærker, brandet har under deres vinger – mærker som Kari Traa, Johaug, Bula og Sweet Protection står stærkt både i hjemlandet Norge og i resten af Norden.

”Vi har tre kontorer i Norge, et i Sverige, et i Finland og et i Danmark. Derudover har vi butikker i Norge, Sverige og Finland samt en salgsorganisation i Denver i USA. Derudover har vi en logistik- og produktionsafdeling i Shanghai,” fortæller Gøran Langgård, der er IT Infrastructure & Operations Manager.

Langgård var selv med til at starte Sweet Protection i Trysil for 20 år siden og har derfor stor erfaring med alle de processer, det kræver at få succes med produktudvikling, produktion og salg – processer, der hovedsageligt er digitale og involverer mange lokationer i flere lande.

”Vi har altid været gode til branding og salg, men en supportfunktion som IT har haltet lidt efter. Active Brands består af mærker, der er opkøbt og integreret i organisationen over tid. Derfor har IT-løsningerne været fragmenterede, og vi har været afhængige af ekstern IT-ekspertise,” siger han.

 


Active Brands repræsenterer en lang række kendte, norske sportsbrands. Foto: Active Brands

 

 

Indledende ønske: Hurtigere internet lokalt. Resultat: Samlet global løsning

En af flaskehalsene var kapacitet på linjerne. GlobalConnect, som leverer fiber til hovedkontoret i Oslo, har mere end 74.000 km fibernet i Nordeuropa, så det var naturligt at kontakte dem: ”Da vi kontaktede GlobalConnect, havde vi som udgangspunkt brug for bedre kapacitet på linjen til hovedkontoret i Oslo. Desuden brugte vi en enormt mange penge på vores forbindelser generelt.

Vi var meget åbne om, at vi ikke kendte til teknologien og mulighederne, men at vi ønskede en sikker, fremtidsorienteret og moderne løsning,” fortæller Langgård. Hos GlobalConnect mødte de et helt team, som gik i gang med at undersøge udfordringerne hos Active Brands.

– Vi kunne se, at der var udfordringer med helheden. De havde købt en linje her og en linje der. Der manglede overblik over situationen på kontorerne i USA og Kina på grund af den store afstand. Active Brands havde brug for en mere helhedsorienteret løsning med et lukket, sikkert netværk, der kunne forenkle samarbejdet – også på tværs af nationale grænser. Derfor introducerede vi vores SD-WAN-tankegang, siger Asle Bøyum, Sales Support Manager hos GlobalConnect.

”Ja, vi havde mange specifikke behov, men vi vidste ikke, at løsningen hed SD-WAN,” tilføjer Gøran Langgård.

Det lød bekendt for teamet hos GlobalConnect, som oplever, at nogle store virksomheder er meget opmærksomme på behovet for SD-WAN, mens andre ikke kender teknologien så godt, selvom løsningen er lige så relevant for mindre virksomheder.

“Nu kan jeg faktisk både forstå og håndtere vores netværk”

Gøran Langgård, Active Brands

En omfattende netværksløsning med SD-WAN

”De fleste virksomheder har i dag en WAN-løsning baseret på ældre teknologi såsom IP-VPN / MPLS. Der er veludviklede løsninger, der har mange gode kvaliteter, men som ikke er særlig fleksible,” siger Asle Bøyum.

Det smarte ved SD-WAN eller softwaredefineret WAN er, at det sikre, lukkede netværk mellem en virksomheds forskellige lokationer kan lægges over enhver adgangsteknologi, hvad enten det er fiber fra GlobalConnect, andre leverandørers fiber, kobber eller mobil.

”Det gør det både lettere og billigere at oprette forbindelse til steder i udlandet ved hjælp af en lokal internetadgang på en sikker måde – vi sender bare vores router, og så snart den er på plads og tændt, vil den oprette forbindelse til virksomhedens interne netværk. SD-WAN er også velegnet, når flere og flere tjenester lægges i skyen,” forklarer han.

Dermed var der en løsning på WAN-siden, men Active Brands havde også de samme udfordringer med deres lokale netværk. De havde forskellige løsninger på forskellige kontorer og brugte meget tid på at finde ud af, hvem der sad med ansvaret, når noget gik galt.

GlobalConnect hjalp derfor også med at få kontrol over LAN-siden, og denne særlige kombination af nye løsninger på både WAN-siden og LAN-siden – uanset lokation – har løftet den digitale infrastruktur hos Active Brands til et helt nyt niveau.

Fuld netværkskontrol

”Vores nye løsning giver os fuld netværkskontrol. I princippet er medarbejderne på alle lokationer nu på samme netværk. Vi valgte at kombinere SD-WAN-løsningen med nye, ensartede LAN-løsninger overalt, så nu har vi en meget enkel grænseflade til hele vores netværk. Nu kan alle medarbejdere samarbejde i Teams og Sharepoint, og fildeling er blevet meget mere moderne. Jeg har ingen baggrund indenfor netværk, men nu kan jeg faktisk både forstå og håndtere vores netværk. Det har jeg aldrig været i stand til før,” forklarer Langgård.

Dette betyder, at alle medarbejdere i Active Brands nu arbejder i et fælles miljø med fælles, opdaterede filer. Det var ikke muligt før, og derfor måtte afdelingerne i Norge sende færdige filer i batches til produktionsafdelingen i Shanghai om natten.

”Nu arbejder vi alle i de samme filer, men med forskellige rettigheder. Medarbejderne i Shanghai kan se ændringer live og dermed sikre, at vi ikke laver fejl meget tidligere i processen. Det har strømlinet vores produktion og vi sparer meget tid, som tidligere blev brugt på at finde og rette fejl,” siger Langgård.

Knut Kristiansen fra Active Brands er meget tilfreds med, at SD-WAN-løsningen både har reduceret netværksomkostningerne og strømlinet de interne processer.

Knut Kristiansen, IT-chef hos Active Brands, har fulgt projektet gennem hele implementeringsfasen og er meget tilfreds med slutresultatet:

”GlobalConnect har bidraget med høj ekspertise gennem hele processen og givet os gode råd, så vi har den mest optimale, fremtidsorienterede løsning. Det er ikke kun betydeligt billigere end det gamle, men også mere sikkert og mere fleksibelt, hvilket er et godt fundament for yderligere strømlining af vores interne processer i virksomheden,” siger han.

 

Har du spørgsmål? Vi sidder klar til at hjælpe

38401600