– Netværket er fuldstændig afgørende for Powers butikker
Læsetid: 7 minutter.
Med 220 butikker i Norge, Finland og Danmark er POWER én af Nordens største elektronikkæder. I alt er knap 100.000 enheder koblet til det trådløse netværk på samme tid – foruden flere enheder på et kablet netværk.
– Netværket i vores butikker er helt afgørende. Salgssystemerne fungerer ikke uden, siger IT-direktør Frode Næss Larsen hos POWER.
– Hvis det trådløse netværk ikke virker, bliver mange af vores processer meget besværlige, siger Frode Larsen.
Sammen med netværksvirksomheden GlobalConnect har de udformet en netværksstrategi, der både dækker POWERs behov i dag og i fremtiden.
Indtil videre har 167 af butikkerne i de tre lande fået installeret den nye netværksløsning.
– I stedet for at stå for alt udstyr og oppetid selv, bliver netværket udrullet som en service fra leverandøren. Dermed kan vi bruge tiden til andre ting, som at arbejde aktivt med it-sikkerhed i vores systemer, siger Larsen.
Ønsker at udvide brugen på længere sigt
Lidt uden for Oslo ligger Powers digitale hjerte og sjæl hvor GlobalConnect leverer internetlinjerne ind i teknikrummet.
– Hele vores netbutik og alle systemer styres herfra. Her har vi blandt andet servere, der også er tilsluttet backup-strøm, hvis strømmen går. Derudover har vi backup-servere et andet sted, siger Frode Larsen.
Tæt på ligger en af Power-butikkerne, som har fået installeret nyt netværk.
– Det er en ret stor opgave at administrere både trådløst og kablet internet, og sørge for, at det hele tiden kører uden udsving. Derfor har vi valgt at købe det som en service eksternt.
I første omgang er udstillingsmodellerne i butikkerne og håndholdte systemer, som fx vareoptælling, koblet på det trådløse netværk:
– Flere og flere demoprodukter kan også kobles på internettet, alt fra støvsugere, vaskemaskiner og køleskabe. Derudover er alle vores prisskilte digitale, siger Frode Larsen. Prisskiltene er i dag opkoblet på et separat trådløst system, men på sigt er det målet at koble dem på det nye netværk, vi har installeret, tilføjer han.
Hvordan opbygger man en god netværksstrategi?
Projektleder Jan Erik Volle i GlobalConnect har fulgt projektet siden starten. I arbejdet med en god netværksstrategi peger han på, at det først er vigtigt at kortlægge, hvad de nuværende behov er og derefter behovene i fremtiden.
– Når kundens behov er blevet kortlagt, er det tid til at gå hver enkelt lokation igennem og se, hvor meget netværkskapacitet virksomheden har brug for, og hvor mange enheder, der bliver tilsluttet netværket, siger Jan Erik Volle.
Sammen med sit team laver han så en simulering af netværksdækningen i hver enkelt butik, som bliver til et dækningskort. Dette gøres for at vide, hvor mange access points de vil installere.
Næste skridt er at se, hvordan simuleringerne af plantegningerne fungerer i praksis.
– Plantegningerne afslører eventuelle forhindringer og gør os i stand til at kvalitetssikre placeringerne, siger Jan Erik Volle.
Nu leverer de alt
GlobalConnect har leveret fiber til Power i lang tid og samarbejdet er tæt og velfungerende.
– GlobalConnect kender os rigtig godt. De er med til at sikre, at butikkerne har stabile, effektive og moderne løsninger. Det har været målet hele tiden, siger IT-direktøren.
Indtil videre er der installeret cirka 1.200 access points og 300 switches.
– Tidligere drev Power selve netværksløsningen, men nu får de alt leveret fra os og skal ikke stå for hele vedligeholdelsen af netværket. Hvis et access point går i stykker, kommer vi og installerer et nyt, siger Jan Erik Volle.
Netværk som en tjeneste
Niels Krag Prinz, direktør B2B Norge i GlobalConnect siger, at Power er en af de mest interessante kunder, de har.
– Vi leverer ikke kun fiberen i jorden til hovedkontoret, netbutikken og butikkerne på tværs af Norden, men står også for netværket der løber mellem butikkerne, det interne netværk i butikkerne og hele infrastrukturen.
Han fortæller, at Power og GlobalConnect gennem tiden har udviklet både relationer og servicen.
– Power er en af vores største nordiske kunder, der har taget SmartConnect-porteføljen til sig, hvor de som kunde har én leverandør at forholde sig til, og vi tager hele ansvaret, siger Niels Krag Prinz, inden han tilføjer:
– Vi ser, at flere og flere virksomheder vælger at købe netværk som en service og dermed reducere både kompleksitet og usikkerhed. Vores kunder sætter stor pris på at kunne handle med én leverandør, som er ekspert i netværk, så de kan koncentrere sig om at levere gode kundeoplevelser og videreudvikle deres forretning.
“Ingen nyheder er gode nyheder”
Powers SmartConnect-løsning er skræddersyet til detailhandel og virksomheder med mange butikker eller kontorer.
– For os er det supervigtigt at have et stabilt netværk, siger Frode Larsen.
I Powers butikker håndteres mange produkter på gulvet, og bare dét at koble en vare til et prisskilt, kræver et trådløst netværk.
– Vores varemodtagelse fungerer på samme måde, og der er mange kerneopgaver, der bliver ramt, hvis noget ikke virker, siger Frode Larsen.
Projektleder Jan Erik Volle forklarer, at det var muligt at installere alle switche og access points, uden at det havde nogen stor påvirkning på driften. Selve opsætningen af access points og trækningen af netværkskablerne foregik i arbejdstiden.
– Når det kommer til selve migreringen til det nye netværk, kommer vi cirka to timer før butikkerne åbner og sikrer, at det vigtigste er på plads før kunderne kommer, siger Jan Erik Volle.
– For os er “Ingen nyheder er gode nyheder”. Jeg får normalt en besked, når noget ikke virker. Indtil nu har vi kun fået enkelte tilbagemeldinger i Finland, slutter Frode Larsen.
Vil I også forbindes på tværs af butikker og lande? Vi hjælper jer i gang