Digital transformation gør Bastard Burgers klar til vækst
Læsetid: 13 minutter.
Hurtig ekspansion og stærkt brandfokus bragte Bastard Burgers til knap 80 restauranter på få år, men væksten satte samtidig den digitale infrastruktur under pres. Uensartede netværksopsætninger, mange leverandører og manglende standarder gjorde det vanskeligt at bevare overblik, sikre en stabil drift og skalerbarhed.
Da Johnny Bröms tiltrådte som Global Chief Digital & Tech i 2023, stod det klart, at virksomheden måtte rydde op i it-miljøet for fortsat at kunne vokse kontrolleret og profitabelt. Med GlobalConnects netværksløsning som fundament indledte Bastard Burgers en målrettet digital transformation, der har skabt et solidt teknologisk fundament – og givet virksomheden et forspring i en tid, hvor resten af branchen bremser op.
Fokus var flere restauranter – ikke et skalerbart it-miljø
Inden coronapandemien oplevede burgerkæderne en markant vækst i Sverige. Nye restauranter skød op i højt tempo. Det samme tempo havde Bastard Burgers, og i enså høj grad, at den digitale infrastruktur ofte blev hægtet af, fortæller Johnny:
– Siden starten i 2016 har fokus været på vækst og på at opbygge et stærkt brand, snarere end på at etablere tydelige processer og rutiner inden for it-driften. Da jeg kom til i 2023, så jeg, at vi var nødt til fortsat at drive salget, men også at etablere en stabil og sikker platform for et mere kontrollerbart og skalerbart it-miljø – en forudsætning for at kunne ekspandere bæredygtigt og profitabelt. Ellers risikerer man at skalere problemerne i takt med, at forretningen vokser.
“Netværket er fundamentet for, at alt andet fungerer”
Et område, som Johnny og hans team valgte at fokusere på tidligt, var virksomhedens netværksløsning.
– Netværket er fundamentet for, at alt andet kan fungere – fra betalingssystemerne til muligheden for at afspille musik i restauranterne. Stabile netværk er også en afgørende del af at være compliant med regelværk som PCI DSS, forklarer Johnny.
Der var ingen tvivl om udfordringer der skulle håndteres, ikke mindst fordi layoutet kunne se forskelligt ud på de forskellige restauranter.
– Hos vores daværende netværksleverandør havde vi separate aftaler med flere forskellige underleverandører. Segmentering og konfiguration var ikke ensartet opsat. Det gjorde det svært at få overblik over drift og omkostninger.
Fra fragmenteret setup til en ensartet helhedsløsning
For at få hjælp til at tage et nyt, samlet greb om Bastard Burgers’ netværksløsning henvendte Johnny sig til GlobalConnect, hvor han havde personlige kontakter fra tidligere i sin karriere.
– Det blev hurtigt tydeligt, at GlobalConnect forstod vores behov, havde viden og kapacitet til at levere – og samtidig kunne tilbyde en fornuftig pris.
Sammen udarbejdede man en plan for at forsyne alle Bastard Burgers’ restauranter og kontorer i Norden med en stabil og ensartet konfigureret digital infrastruktur gennem helhedskonceptet SmartConnect. Løsningen omfatter blandt andet:
- Managed LAN & WiFitil sikre lokale netværk
- SD-WANder forbinder arbejdspladser og cloudtjenester sikkert og krypteret
- Netværksovervågning 24/7 for at opdage og udbedre driftsforstyrrelser, før de påvirker forretningen
- Automatisk skift til mobilnettet, hvis den faste netværksforbindelse forstyrres
Effektiv implementering: 77 lokationer på 8 måneder
Tidsplanen for implementeringen var ambitiøs, fortæller Johnny. Især i starten var der travlt, fordi nogle restauranter havde eksisterende aftaler, der udløb.
– Målet var at rulle løsningen ud i samtlige restauranter i løbet af 2024. Det lykkedes næsten fuldt ud – bortset fra én, som vi valgte at udskyde til efter juleferien. At få 77 restauranter på plads på otte måneder er en præstation, som både vi i Bastard Burgers og GlobalConnect kan være stolte af.
Siden den nye netværksløsning blev implementeret, har Bastard Burgers oplevet mere stabile forbindelser og færre supporthenvendelser. Det har givet gladere restaurantchefer, som slipper for problemer med alt fra betalingssystemer til musikanlæg – selvom der i starten også krævedes en oprydning for at få alt korrekt sat op i den nye netværksstruktur.
– Den største gevinst er, at vi nu har kontrol over vores netværk og en standard at følge for hver ny restaurant. Der skal ikke være specialløsninger – alt skal konfigureres og segmenteres på samme måde, konstaterer Johnny.
Standardisering og konsolidering giver bedre overblik og mindre administration
At få en ensartet netværksløsning på plads i hele virksomheden var en vigtig milepæl, men det betyder ikke, at den digitale transformation er afsluttet, ifølge Johnny. Han beskriver en langsigtet proces med fire overordnede faser: pain, foundation, agile og til sidst business oriented.
– Rejsen stopper aldrig. Men vi er stort set færdige med foundation-fasen, hvor netværket var en stor, men ikke den eneste brik. Vi har også gennemført konsolideringer og standardiseringer inden for vores ITSM-processer, betalingsløsninger, klienthåndtering og interne kommunikationssystemer. Der skal være orden i sagerne i alle vores restauranter og kontorer.
Som led i rejsen har Bastard Burgers også ændret tilgangen til sourcing og leverandørsamarbejder:
– Jo flere forskellige systemer der skal integreres, desto større er risikoen for, at noget går i stykker et sted i kæden. Og når der opstår fejl, bliver de også sværere at finde og rette.
I stedet for at håndtere et stort antal leverandører og aftaler har Bastard Burgers derfor gradvist bevæget sig mod strategiske, langsigtede samarbejder med et fåtal nøje udvalgte partnere – herunder GlobalConnect. Fordelene er kortere kontaktveje, mindre intern administration og en mere overskuelig og velintegreret systemportefølje.
“Alt, der ikke er core, har vi lagt ud eksternt”
De valg, Bastard Burgers har truffet, betyder også, at virksomheden ikke behøver en stor intern it-afdeling, forklarer Johnny:
– Vi er et lille, men sammentømret team på under ti personer, som arbejder meget tæt sammen med Operations. Sammen kan vi fokusere fuldt ud på at understøtte kerneforretningen. Alt, der ikke er core, har vi lagt ud eksternt.
Et konkret eksempel på teknologiens betydning for kerneforretningen er de skærme i restauranternes køkkener, som hjælper personalet med at håndtere ordrer mere effektivt og ensartet.
– Siden IT og Operations begyndte at arbejde tættere sammen, har vi halveret produktionstiden på maden. Hvor det før tog 20–25 minutter, tager det nu kun 8–10 minutter at få et måltid klar.
Forretningsnær IT – et overlevelsesspørgsmål for moderne virksomheder
Johnny er tydeligt engageret i alt fra brand og gæsteoplevelse, til køkkenpersonalets forudsætninger for hurtigt at bygge burgere.
– I dag er det at forstå forretningen et spørgsmål om overlevelse. Personligt synes jeg, det er meget spændende, men det er også en nødvendighed for en moderne it-chef.
Forretningsfokuset hænger sammen med it-funktionens ændrede rolle i virksomhederne:
– Tidligere blev IT set som en ren supportfunktion. I dag er digitalisering helt afgørende for at drive forretningen. Derfor er det en selvfølge, at it-chefen er involveret i det overordnede strategiarbejde sammen med resten af ledelsen.
Hos Bastard Burgers har det fra starten været naturligt, at it chefen refererer direkte til direktøren, og at virksomheden arbejder tværfunktionelt på øverste ledelsesniveau.
– Rejsen, vi indledte i 2023, følger en langsigtet plan, som vi har fastlagt i fællesskab i ledelsen ud fra, hvilke initiativer der forventes at skabe størst værdi. Kommer der ønsker ind, som afviger fra planen, kan vi naturligvis se på dem. Men hvis der ikke er en meget tydelig ROI, er det planen, der gælder. Og indtil videre følger vi den fuldt ud, konstaterer Johnny.
“Det er sundt ikke altid at få de ressourcer, man ønsker”
I en stor undersøgelse blandt it-chefer peger mange på manglende budget til at levere det, deres organisationer har behov for. Johnny genkender delvist billedet, men nuancerer det:
– Der kan bestemt være en ubalance mellem krav og ressourcer, hvor forretningen ønsker, at IT skal levere mere uden helt at forstå konsekvenserne. Samtidig er det sundt at blive udfordret og ikke altid få det budget, man ønsker. Som it-chef har jeg samme ansvar som andre ledere for at drive mit område så effektivt som muligt. Hvis jeg beder om flere ressourcer, får jeg spørgsmålet “hvad tjener vi på det?”, og det er helt rimeligt.
Ifølge Johnny kan det være sværere at få opbakning til investeringer, som ikke er direkte synlige for gæsterne, men som er afgørende for den langsigtede stabilitet.
– Min opgave er ikke kun at drive nye initiativer, men også at fremhæve forbedringer i den daglige drift. Og der lyser lamperne nu grønt i stedet for rødt, konstaterer han tilfreds.
Den digitale transformation har givet et forspring i mere udfordrende tider
Efter flere år med kraftig vækst står mange premiumburgerkæder nu i en sværere situation, hvor økonomien er presset, og nogle restauranter må dreje nøglen om. Ifølge Johnny skiller Bastard Burgers sig ud i høj grad på grund af det grundige arbejde med at rydde op i it-miljøet:
– Vi tog den rejse på det rigtige tidspunkt og med de rigtige partnere. Det har gjort os bedre rustet til sværere tider. Så mens andre skalerer ned, planlægger vi at vokse. Og i stedet for at se nyåbninger som et stressmoment for it-afdelingen, glæder vi os hver gang.
Nu ser virksomheden frem mod næste fase med endnu større fokus på gæsterne.
– Lige nu kigger vi på tekniske løsninger til et loyalitetsprogram. For at lykkes skal vi også forstå vores gæster i dybden: Hvorfor vælger de netop os? Hvad får dem til at komme igen? Hvad kan få os til at miste dem? Det er et spændende arbejde, som jeg virkelig ser frem til, afslutter Johnny.
Opsummering: Johnnys 5 råd til en langsigtet bæredygtig it-strategi
- Sørg for, at du som it-chef forstår virksomhedens forretning i dybden.
- Forankr strategien i ledelsen, så alle funktioner følger en fælles plan.
- Standardisér og konsolidér it-miljøet for at kunne ekspandere effektivt, bæredygtigt og sikkert.
- Reducér antallet af leverandører og sats på langsigtede samarbejder med et mindre antal nøje udvalgte partnere.
- Outsourcér alt, der ikke er kerneforretning, så interne ressourcer kan fokusere på at understøtte forretningen.
Opdag, hvordan GlobalConnect skaber værdi
Bliv inspireret af virksomheder, der har styrket deres forretning med it-løsninger fra GlobalConnect. Vil du høre, hvad vi kan gøre for netop din organisation? Udfyld formularen nedenfor, så tager vi en uforpligtende dialog.


