Bæredygtighed er forretningskritisk – også for IT-chefen

Digitalisering har længe været forbundet med en bæredygtig omstilling. Ifølge beregninger fra Global Enabling Sustainability Initiative (GeSI) kan digitale løsninger bidrage til at undgå op til 20 procent af de globale udledninger fra IKT-sektoren inden 2030. Med kunstig intelligens (AI) og realtidsdata udvikles der desuden nye værktøjer, som kan bruges til at optimere ressourceforbruget – fra elnet til transport.
Digital infrastruktur – en del af både udfordringen og løsningen
Samtidig betyder de hurtigt voksende datamængder, at digitaliseringens fysiske aftryk bliver stadig mere synligt. Ressourcekrævende datacentre i kølvandet på AI-udviklingen er blevet det tydeligste symbol på dette.
For at digitaliseringens bæredygtighedspotentiale kan realiseres, skal den grundlæggende infrastruktur også blive mere bæredygtig. Et konkret eksempel er netværkene, hvor dataoverførsel via fiber er betydeligt mere energieffektiv end via kobber.
Men som GlobalConnects bæredygtighedsdirektør Andreas Schjølin påpeger:
– Før fiberen kan give bæredygtighedsgevinster, skal kablerne graves ned i jorden. Det kræver i sig selv store ressourcer, blandt andet plastmaterialer til kabelrør og drift af maskiner.
Med udviklingen mod et stadig mere opkoblet samfund er spørgsmålet ikke, om den digitale infrastruktur skal udbygges yderligere, men hvordan.
– Digital infrastruktur er både en del af bæredygtighedsudfordringen og en del af løsningen. Det betyder, at vi, der arbejder i branchen, skal tage et større ansvar for, hvordan infrastrukturen bygges, drives og udvikles, siger Andreas’ kollega Emil Harbo Falkenhard, bæredygtighedsansvarlig.
Fra CSR-spørgsmål til forretningskritisk faktor
Bæredygtighedsspørgsmål har traditionelt ligget hos CSR-afdelingen, mens IT-organisationen har været mere optaget af omkostninger og funktionalitet. Men grænserne begynder at blive udvisket, mener Andreas:
– Bæredygtighed behandles ikke længere som et selvstændigt punkt i IT-indkøb, men integreres i områder som risikostyring, omkostningseffektivitet og overholdelse af lovgivningen. Det er en positiv udvikling, som viser, at bæredygtighed er blevet en faktor, der indgår i forretningskritiske beslutninger, forklarer han.
Også typen af spørgsmål, der bliver stillet, har ændret sig, ifølge Emil:
– IT-lederne vil vide, hvordan vi som leverandør sikrer energieffektiv drift, hvordan data opbevares sikkert på lang sigt, og hvordan vi kan hjælpe dem med at træffe smarte og bæredygtige valg. De efterspørger vores viden, ikke kun vores tjenester.
Flere drivkræfter spiller sammen bag denne udvikling:
– Skærpede lovgivningsmæssige krav: Direktiver som CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) øger kravene til bæredygtighedsrapportering, også inden for IT. Det fører igen til nye spørgsmål til leverandørerne, blandt andet om hvilke aktører der indgår i leverandørkæden, hvordan data beskyttes, og hvordan leverandøren kan dokumentere, at fastlagte processer for eksempelvis energieffektivitet og miljøledelse rent faktisk følges i praksis.
– Øget pres gennem værdikæden: Digitaliseringens miljøpåvirkning bliver stadig mere synlig i samfundsdebatten, og spørgsmålene fra medierne og slutkunderne bliver flere. Evnen til at give troværdige svar på, hvordan man arbejder med bæredygtighed i hele leverandørkæden, bliver en grundlæggende forudsætning for virksomheder, der ønsker at bevare deres konkurrenceevne.
– Pressede IT-budgetter: Makroøkonomiske faktorer – forstyrrelser i leverandørkæderne, stigende energi- og transportomkostninger og større efterspørgsel efter IT-udstyr – tvinger virksomheder til at prioritere skarpere. Bæredygtighed og omkostningseffektivitet går ofte hånd i hånd.
Derfor er bæredygtighed en god forretning for IT-chefen
Investeringer i bæredygtighed er ofte blevet betragtet som en omkostning, men i praksis kan miljøgevinster og kommercielle fordele ofte gå hånd i hånd.
Emil giver et konkret eksempel fra GlobalConnects egen kerneforretning – levering af fiberinfrastruktur:
– Vi indkøber mere end 14 millioner meter kabelrør hvert år. Det er meget plast. Ved at øge andelen af genanvendt materiale reducerer vi vores miljøpåvirkning. Samtidig giver det omkostningsbesparelser, som kan omsættes til mere konkurrencedygtige priser for vores kunder.
At forlænge levetiden på IT-udstyr og dermed reducere mængden af elektronisk affald er et andet område, hvor miljøgevinster og omkostningseffektivitet hænger sammen:
– Vi renoverer og sætter udstyr, der stadig har kapacitet, i drift igen. Det reducerer vores omkostninger til nyindkøb. Hvis vi ikke længere har brug for udstyret internt, sælger vi det videre. Hvis det ikke er muligt, sørger vi for, at udstyret genanvendes på en sikker og ansvarlig måde gennem certificerede partnere, forklarer Emil.
Når det gælder datacentre, har den geografiske placering stor betydning for det samlede aftryk. De nordiske lande har mere gunstige forudsætninger end mange andre steder. Klimaet er relativt køligt, hvilket reducerer behovet for energikrævende køling. Her er der også adgang til vedvarende energi fra vind- og vandkraft.
– Overskudsvarme fra datacentre kan også ledes ind i lokale fjernvarmenet, så den kommer til nytte i stedet for at gå til spilde. GlobalConnects datacentre i Sverige, Norge og Danmark bidrog for eksempel i 2025 med opvarmning svarende til forbruget i over tusind husstande, siger Andreas.
Råd: Stil krav tidligt for at fremtidssikre din IT-infrastruktur
– IT-indkøb i større organisationer handler om beslutninger og aftaler, der strækker sig over flere år. Derfor skal du tænke længere end den aktuelle situation og tage højde for alt fra klimarelaterede risici til kommende rapporteringskrav. Jo tidligere du tager disse spørgsmål op med dine samarbejdspartnere, desto bedre forudsætninger skaber du for løsninger, der holder på lang sigt, siger Andreas.
Her er nogle konkrete spørgsmål, du kan tage med til den næste leverandørdialog:
– Hvilke bæredygtighedsdata er faktisk målt, og hvad er estimeret?
– Hvilken tidsperiode og afgrænsning gælder?
– Hvordan følger leverandøren op på sine egne processer – og underleverandørernes?

