Vær et skridt foran med SOC-sikkerhed – 24/7

Nye og stadig mere sofistikerede cybertrusler opstår hver dag. Et SOC – Security Operations Center – giver med AI-baseret overvågning, løbende anbefalinger fra sikkerhedseksperter og hurtig respons ved hver hændelse en tryghed, der er svær at slå. Proaktivt og konstant aktivt.

Skræddersyet til jeres behov

SOC-tjenesten er baseret på en grundig vurdering af jeres forudsætninger og behov.

Lynhurtig respons med AI

AI og smart automatisering muliggør screening i realtid og lynhurtig respons.

Kontinuerlig sikkerhedsekspertise

Løbende analyser og anbefalinger fra erfarne eksperter inden for cybersikkerhed

Dette er inkluderet i GlobalConnects SOC-tjeneste
⁨⁨
Behovsanalyse
For at kunne skræddersy SOC-tjenesten til jeres organisation gennemfører vi en omfattende vurdering af den nuværende sikkerhedsinfrastruktur, sårbarheder, trusselsbillede, ressourcer og kompetencebehov.
⁨⁨
Managed Detection and Response (MDR)
Ved hjælp af avancerede SIEM-systemer (Security Information & Event Management) overvåger vores sikkerhedseksperter løbende jeres netværkstrafik, systemlogfiler og andre datakilder for at opdage og reagere på potentielle sikkerhedstrusler så tidligt som muligt.
⁨⁨
Incident Response Service (IRS)
Efter en indledende analyse af hændelsen iværksættes tiltag for at afværge truslen eller minimere skaden. Derefter gendannes det kompromitterede it-miljø, og hændelsen evalueres for at drage læring til fremtidige situationer.
⁨⁨
Regelmæssige rapporter
Månedlig rapportering giver dig løbende statistik over vigtige målepunkter – såsom antal indtrængningsforsøg, trussels-typer og hvordan hændelserne fordeler sig på forskellige brugere og IP-adresser.
Et moderne SOC når at reagere før cyberkriminelle

Konsekvenserne af et cyberangreb kan variere meget – fra at man ikke kan modtage betaling fra kunder (eller overhovedet åbne butikkerne) til ikke at kunne afhente borgernes affald – eller til at miste adgang til patientjournaler med livsvigtige oplysninger.

Hvad ville det betyde for jeres virksomhed, hvis hele eller dele af it-miljøet pludselig blev sat ud af spil – og følsomme oplysninger havnede i de forkerte hænder? Hvad ville det koste at genoprette alt – hvis det overhovedet er muligt? De samlede omkostninger ved både produktionsstop og tab af tillid kan være enorme.

For at beskytte forretningskritiske systemer og data har I brug for mindst lige så skarp ekspertise og effektive værktøjer som nutidens hackere. Med et moderne SOC (Security Operations Center) får I netop det.

De samlede omkostninger ved både produktionsstop og tabt tillid kan være svimlende.
Beskyt virksomheden med en dækkende SOC-tjeneste

For de fleste virksomheder er det ikke realistisk at opretholde en SOC-funktion med tilstrækkeligt højt niveau af både teknologi og ekspertise udelukkende med interne ressourcer. Derfor vælger flere og flere at outsource SOC som en tjeneste til en ekstern partner.

Med GlobalConnects SOC-tjeneste får I en komplet beskyttelse, der skræddersys efter jeres behov og løbende opdateres i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig. Tjenesten kombinerer den nyeste teknologi med viden og erfaring fra førende eksperter for at:

⁨⁨
Overvåge jeres it-miljø døgnet rundt for i realtid at opdage afvigende mønstre og potentielle sikkerhedstrusler.
⁨⁨
Analysere aktiviteter, der er blevet markeret som mistænkelige, for at vurdere risikoniveauet og vælge passende modforanstaltninger.
⁨⁨
Reagere hurtigt for at afværge eller begrænse skadelig aktivitet og sikre beviser.
⁨⁨
Gendanne påvirkede systemer for at minimere dyr nedetid.
⁨⁨
Regelmæssig rapportering, så I holdes opdaterede om, hvor mange og hvilke typer angreb der har været rettet mod jeres virksomhed.
Hurtigere respons med SOAR-teknologi

For at kunne tilbyde en SOC-tjeneste i absolut topklasse samarbejder vi hos GlobalConnect med cybersikkerhedsvirksomheden Netsecurity. Deres værktøjer og arbejdsmetoder er førende, når det gælder MTTR (Mean Time to Resolve – den gennemsnitlige tid fra indgående alarm til afsluttet hændelse).

Netop muligheden for at reagere hurtigt er afgørende for en effektiv beskyttelse. Traditionelle metoder, der er baseret på tids- og ressourcekrævende loganalyse, er ganske enkelt ikke længere tilstrækkelige, hvis man vil være et skridt foran cyberkriminelle.

Vores SOC-tjeneste kombinerer derfor menneskelig ekspertise med moderne SOAR-teknologi (Security, Orchestration, Automation & Response). Ved hjælp af automatiserede scripts og playbooks, der løbende optimeres med AI og maskinlæring, kan flere alarmer håndteres samtidigt – ofte helt uden menneskelig indgriben. Det betyder, at hele processen – fra afvigelsen opdages, til sagen er afsluttet – kan være gennemført på under 30 sekunder.

Forskellige SOC-værktøjer

Et SOC kan virke komplekst, men hvis vi kigger nærmere på de værktøjer, et SOC benytter sig af, bliver det lidt lettere at forstå.

SIEM

Et Security Operations Center skræddersys efter jeres organisations behov, men visse komponenter går altid igen – herunder SIEM, Security Information and Event Management. Det er et system til integreret sikkerhedsovervågning og hændelseslogning. SIEM bruger data fra forskellige sikkerhedsværktøjer og kilder og hjælper SOC-medarbejdere med at analysere informationen.

Adgangsidentificering

Adgangsidentificering er en vigtig komponent i et Security Operations Center. Med dette værktøj kan man kortlægge, hvilke ressourcer og systemer der findes i organisationen – en afgørende forudsætning for at kunne håndtere og forebygge sikkerhedshændelser.

Sårbarhedsvurdering

Sårbarhedsvurdering bruges til at identificere og analysere sårbarheder i systemer og netværk. Med dette værktøj kan eventuelle svagheder i SOC-processer opdages og udbedres.

Indtrængningsdetektering

Indtrængningsdetektering er også et vigtigt værktøj. Det bruges til at opdage og analysere ulovlige eller mistænkelige aktiviteter i systemer og netværk. Potentielle indtrængninger kan identificeres, årsagerne afdækkes, og passende tiltag kan iværksættes.

Adfærdsbaseret overvågning

Dette er en anden metode til at opdage cybertrusler. Den er baseret på UEBA – maskinlæring til analyse af brugernes adfærd i netværket. Den kan identificere uønskede eller usædvanlige aktiviteter, og gør det nemmere at opdage afvigende adfærd.

Tag det første skridt mod en komplet beskyttelse

Vil du vide mere om vores SOC-tjeneste, og hvordan den kan bidrage til en mere sikker hverdag (og bedre nattesøvn) for dig og dine kolleger? Tal med din kontaktperson hos GlobalConnect – eller udfyld vores kontaktformular, så kontakter vi dig.

Flere løsninger

SOC
SOC
Incident Response Service (IRS)
Incident Response Service (IRS)
SafeSurf
SafeSurf
Next Gen Firewall
Next Gen Firewall
DDoS protection
DDoS protection