Energirigtig nedkøling med submerged cooling
Vi er allerede godt i gang med en grøn omstilling, der reducerer CO2-aftrykket for vores datacentre. Vi bruger 100% grøn energi fra vandenergi i alle vores datacentre i Danmark, Norge og Sverige, og vind- og vandenergi i Tyskland.
Derudover har vi som de første i Europa implementeret en ny nedkølingsteknologi, der hedder submerged cooling. Teknologien, der også er kendt som immersive cooling, køler serverne ned med en specialfremstillet væske, fremfor luftkøling. Det betyder, at man kan spare op mod 90% i energiforbrug i forhold til konventionel køling og at serverne kan presses næsten 25% op i ydelse.
Da behovet for luftkøling helt elimineres ved submerged cooling nedbringes pladskrav til datacentrene også. Udstyret optager en femtedel af den plads samme computereffektivitet ville kræve med luftkøling. GlobalConnects fire beholdere har fx et effektivitetsniveau, der ellers ville kræve 120 m2 konventionel datahal med luftkøling.
Forsvarlig håndtering af elektronisk udstyr
Vi har fokus på udelukkende at anvende energirigtigt og certificeret udstyr til alle netværksinstallationer. Derudover indgår vi i et samarbejde med eksperter i forsvarlig håndtering af gammelt udstyr, så dele bliver genanvendt på miljørigtig vis.