Datasikkerhed i AI-æraen: Sådan fremtidssikrer du din sikkerhedsstrategi

Risikoen for databrud og cyberangreb har længe været en del af virkeligheden for moderne virksomheder, konstaterer GlobalConnects cybersikkerhedsekspert Øystein Snekkerlien.

– Angreb sker hele tiden. Data ender de forkerte steder. I dag er intet umuligt at hacke. Det er en realitet, virksomheder er nødt til at forholde sig til. Den store forskel, efter AI er kommet ind i billedet, handler ikke kun om omfang – men i høj grad om hastighed:

– Forestil dig, at nogen hacker et AI-værktøj, som din virksomhed bruger, og får adgang til alle de data, medarbejderne har delt i det. Angriberne kan derefter bruge det samme AI-værktøj til hurtigt at sortere informationen og identificere de mest værdifulde data. Det betyder, at tiden fra sårbarhed til alvorlige konsekvenser kan blive utrolig kort, forklarer han.

Når Shadow IT bliver til Shadow AI, stiger risikoen

Shadow IT – når medarbejdere bruger værktøjer, som ikke er godkendt af virksomheden – er langt fra et nyt fænomen. Et typisk eksempel er medarbejdere, der deler dokumenter via private konti i cloudtjenester for at komme uden om sikkerhedsprocedurer, de oplever som besværlige.

Med Shadow AI gentager mønstret sig, men konsekvenserne kan være større.

– En medarbejder, der uploader et internt dokument til en ikke-godkendt AI-tjeneste, kan sagtens have de bedste intentioner. Men når informationen først er delt, har virksomheden ikke længere kontrol over, hvor den ender.

Og ifølge Øystein er strenge politikker, der forbyder brugen af eksempelvis ChatGPT eller Dropbox på arbejdspladsen, ikke nok:

– Omkring 80 % af medarbejderne vil følge reglerne. De resterende 20 % tænker måske: “Det går nok.”

Uden effektive værktøjer til at håndhæve virksomhedens sikkerhedspolitikker mangler du derfor reel kontrol over, hvilke værktøjer medarbejderne bruger – og hvilke data de deler.

Derfor er firewallen ikke længere nok

Mange virksomheder har fortsat firewallen som en central del af deres sikkerhed. Men ifølge Øystein kan den ikke stå alene:

– Selv for en Next Generation Firewall kan trafikken se helt legitim ud. Men firewallen kan ikke nødvendigvis se, hvad der ligger inde i et dokument. Hvis du vil opdage, om en medarbejder er ved at dele følsomme oplysninger, har du brug for andre typer sikkerhedsværktøjer.

Så hvordan får du som IT-ansvarlig den nødvendige kontrol, når politikker ikke altid bliver fulgt, og firewallen ikke kan identificere al risikabel adfærd?

Øystein oplever en stigende efterspørgsel efter helhedsorienterede løsninger som SASE i takt med den voksende brug af AI.

SASE: Netværk og sikkerhed samlet i én løsning

SASE (Secure Access Service Edge) er en cloudbaseret arkitektur, der samler netværks- og sikkerhedsfunktioner i én integreret løsning.

SASE består af to centrale dele: SD-WAN, der håndterer netværkstrafikken, og SSE (Security Service Edge), der samler en række sikkerhedsfunktioner.

SSE omfatter blandt andet:
– CASB (Cloud Access Security Broker) – kontrol over, hvilke cloudtjenester der anvendes
– DLP (Data Loss Prevention) – beskyttelse mod datalæk
– SWG (Secure Web Gateway) – filtrering og sikring af webtrafik
– Firewall as a Service (FWaaS)
– Zero Trust-baseret adgangskontrol (ZTNA)

Øystein beskriver SASE som en af de mest omfattende samlinger af sikkerhedsteknologier, der er tilgængelige i dag. Især to komponenter – CASB og DLP – er relevante i takt med den stigende brug af AI.

CASB – få præcis kontrol over, hvilke AI-værktøjer der bruges

En Cloud Access Security Broker (CASB) gør det muligt at styre, hvilke cloudtjenester og AI-værktøjer medarbejderne har adgang til – og hvordan de må bruge dem.

– Du kan styre adgangen meget præcist ud fra eksempelvis afdeling, rolle, behov og risiko. Du kan for eksempel tillade brugen af ChatGPT, men samtidig blokere for upload af dokumenter, forklarer Øystein.

Det giver virksomheden mulighed for at udnytte værdien af AI uden nødvendigvis at vælge mellem enten fuld adgang eller et totalt forbud.

En SASE-løsning kan samtidig vedligeholde en dynamisk og løbende opdateret oversigt over AI-værktøjer, efterhånden som nye tjenester kommer til. Dermed slipper IT-afdelingen for manuelt at skulle holde styr på et marked, der udvikler sig hurtigt.

DLP – beskyt følsomme data, som firewallen ikke kan se

Data Loss Prevention (DLP) supplerer CASB ved at fokusere på selve indholdet frem for kun adgangen.

DLP kan forhindre upload eller deling af dokumenter, der indeholder følsomme oplysninger, eksempelvis personnumre, ejendomsnumre eller forretningskritiske informationer.

Øystein beskriver to metoder til at kategorisere dokumenter efter følsomhed:

– Nogle bruger machine learning til at analysere og “fingeraftrykke” dokumenter med følsomt indhold. Andre klassificerer dokumenterne med mærkninger som eksempelvis fortroligt, internt, offentligt eller privat. Nogle kombinerer de to metoder. På baggrund af klassificeringen kan du tilknytte en DLP-politik, som styrer, hvordan forskellige typer dokumenter må deles.

Resultatet er, at sikkerheden i højere grad følger virksomhedens data – også når medarbejderne arbejder på tværs af cloudtjenester og AI-værktøjer.

“SASE er på vej til at blive en ny standard”

At implementere SASE betyder ikke, at virksomheden behøver at kassere sine eksisterende investeringer i cybersikkerhed, understreger Øystein.

– Det handler om at modernisere frem for at udskifte. Du flytter teknologien fra en dedikeret boks til en funktion og virtualiserer den som en del af en større helhed.

Med SASE som en managed service kan du samtidig reducere den tid og de ressourcer, der bruges på blandt andet sikkerhedsopdateringer, hardwarelicenser, dokumentation og rapportering.

– Som IT-chef får du den kontrol, du har brug for, så medarbejderne kan udnytte mulighederne i AI-værktøjer på en sikker måde. Samtidig dokumenterer systemet løbende aktiviteten. Det betyder, at du kan generere rapporter med få klik, hvilket blandt andet er vigtigt i arbejdet med NIS2-compliance.

For IT-organisationen handler værdien derfor ikke kun om bedre beskyttelse. Det handler også om at gøre sikkerheden lettere at administrere, skabe større transparens og give medarbejderne mulighed for at arbejde effektivt med nye teknologier uden at gå på kompromis med virksomhedens data.

Ifølge Øystein er SASE godt på vej til at etablere sig som en ny standard:

– Fra et cybersikkerhedsperspektiv ser jeg det som en meget positiv udvikling. Med de fordele SASE giver, er det næsten mere overraskende, at der ikke allerede er flere virksomheder, der arbejder på denne måde, afslutter han.