Militæranalytikerens advarsel: Fremtidens frontlinje er digital, og vi skal kunne forsvare os.

Joakim Paasikivi er militæranalytiker og geopolitisk rådgiver. Og i en verden, der er ustabil og uforudsigelig, mener han, at vi bør bruge endnu flere kræfter på at beskytte den digitale infrastruktur, som er en forudsætning for et fungerende samfund – også i krisetider. Han bruger Ruslands krig i Ukraine som eksempel:

”I forbindelse med fuldskala-invasionen i februar 2022 gennemførte Rusland store cyberangreb. Men da Ukraine fik hjælp til at flytte al data af central betydning op i skyen, kunne man redde sin digitale infrastruktur og holde samfundet i gang,” forklarer Paasikivi.

Hybridkrig truer

Men truslerne mod digital infrastruktur findes ikke kun i de militære krigszoner. I dag taler man ofte om hybridkrigsførelse. En hybridkrig er en type konflikt, hvor den angribende part kombinerer militære og ikke-militære metoder for at destabilisere eller skade en modstander – og ofte uden at det fører til en traditionel krigserklæring. Målet er netop at udnytte et lands sårbarheder i en “gråzone”, hvor det kan være svært at pege på, hvem der står bag angrebene. Og om de overhovedet udgør en krigsforbrydelse.

Begrebet hybridkrig omfatter desinformation og påvirkningskampagner, men også ransomware-angreb og sabotage af infrastruktur. Effekterne af angrebene kan se forskellige ud – fra at supermarkedernes kassesystemer holder op med at fungere, til at mennesker dør, fordi livsnødvendigt udstyr på hospitaler bliver sat ud af drift.

”Hybridkrigsførelsens karakter er, at de operationer, der gennemføres, ikke skal kunne spores tilbage til dem, der står bag. Og selvom man ved, hvem angriberen er, skal man ikke kunne afgøre, om det er en statslig eller kriminel aktør,” fortæller Paasikivi.

Formålet med hybridkrig og cyberangreb

Angreb mod kritisk infrastruktur som elnettet, telekommunikationssystemer, hospitaler eller finansielle institutioner sker som regel med det formål at skabe kaos og usikkerhed i samfundet. Man udnytter altså modstanderens sårbarheder, ofte ved at angribe samfundets “bløde” dele. Hvis det gøres uden en direkte militær konfrontation, kan der opstå usikkerhed om, hvem angriberen er. På den måde kan man opnå politiske og strategiske mål uden nødvendigvis at blive ramt af modforanstaltninger.

Kabelbrud i Østersøen – ulykker eller sabotage?

De seneste års kabelbrud i Østersøen er et eksempel på udfordringerne ved at bevise, om enkelte hændelser er forsætlige angreb eller ulykker, mener Paasikivi:

”Der tales om “dårligt sømandskab”, og det er naturligvis også fuldt ud muligt. Men samtidig virker det til at ske oftere, end hvad man må antage er normalt.”

I urolige tider, hvor både kabelbrud og cyberangreb sker oftere og oftere, er det ekstremt vigtigt at ruste sin virksomhed med viden, rutiner og værktøjer til stærk cybersikkerhed. Og løbende at have for øje, at det, der var nok i går, måske ikke er nok i dag. Joakim Paasikivi afslutter med en opfordring til os alle om at forbedre vores beredskab – som individer, i vores organisationer og som samfund:

”Vi er nødt til at indse, at vi faktisk har styrken til at handle. Det, der kræves, er ansvar, mod og lederskab.”