Sådan kan du nemt øge WiFi-sikkerheden

Hvad er WiFi-sikkerhed?

WiFi-sikkerhed er en afgørende del af virksomhedens overordnede cybersikkerhed. En høj WiFi-sikkerhed betyder, at trådløse netværk beskyttes mod uautoriseret adgang og cyberangreb. Det handler om at sikre netværkets integritet, så data, der overføres, ikke havner i forkerte hænder – men også om at beskytte brugernes privatliv. En effektiv WiFi-sikkerhed kræver en kombination af stærk kryptering, sikkerhedsprotokoller og løbende overvågning.

Hvorfor er sikkerhed og kryptering så vigtigt?

I dagens digitale verden overføres en stadigt stigende mængde følsomme oplysninger via trådløse netværk hele tiden. Desværre stiger antallet af cyberangreb også hurtigt. Konsekvenserne af cyberkriminalitet som identitetstyveri, datalæk og netværksangreb kan blive meget alvorlige for både virksomheder og privatpersoner. Derfor er det kritisk at opretholde en høj WiFi-sikkerhed.

Kryptering udgør kernen i WiFi-sikkerheden. Når et trådløst netværk er krypteret, betyder det, at alle data, der sendes, omdannes til en kode, som kun kan læses af en modtager med den rigtige nøgle. Dette forhindrer uvedkommende i at opsnappe eller manipulere informationen.

Forskellen mellem WEP, WPA og WPA2

Der findes flere forskellige standarder for kryptering af trådløse netværk. En svagere kryptering er bedre end ingen overhovedet, men generelt bør du bruge den sikreste standard, som dine netværk understøtter. Her er fire almindelige krypteringsstandarder og hvordan de adskiller sig:

WEP (Wired Equivalent Privacy): Den første sikkerhedsstandard, som nu er forældet på grund af svage krypteringsmetoder.
WPA (Wi-Fi Protected Access): Udviklet for at forbedre WEP. Giver højere sikkerhed, men har stadig nogle sårbarheder.
WPA2: Bruger den stærkere krypteringsmetode AES (Advanced Encryption Standard) og er mere modstandsdygtig over for indbrud end WPA.
WPA3: Introduceret i 2018 og giver endnu stærkere kryptering end tidligere standarder, blandt andet bedre beskyttelse mod brute-force-angreb.

Almindelige trusler mod WiFi med svag sikkerhed

Hvilke typer angreb er mest almindelige, hvis dine trådløse netværk ikke er tilstrækkeligt sikrede? Her er nogle eksempler:

Netværksindtrængen: Uautoriseret adgang til og tyveri af følsomme oplysninger.
Man-in-the-Middle: Angribere kan opsnappe og manipulere data.
Malware og ransomware: Svage netværk kan lettere blive inficeret, fx via et ransomware-angreb, hvilket kan føre til alvorligt datatab.

Fire sikkerhedstiltag, der øger sikkerheden i dine trådløse netværk

Hvad kan du og dine medarbejdere gøre for at forhindre, at cyberkriminelle får adgang til jeres trådløse netværk – og dermed til følsomme oplysninger?

Stærke adgangskoder: Brug komplekse adgangskoder og skift dem regelmæssigt.
Opdater regelmæssigt: Hold alt netværksudstyr og software opdateret, så sikkerhedshuller lukkes løbende.
Aktivér netværkskryptering: Brug altid mindst WPA2-kryptering på dit WiFi-netværk.
Netværksovervågning: Hold øje med netværkstrafikken for at opdage mistænkelig aktivitet.

Tommelfingerregler for håndtering af trådløse netværk

Vær forsigtig: Vær opmærksom på risiciene ved at bruge offentlige WiFi-netværk og vurder dem derefter.
Brug sikre websites: Sørg for, at de websites, du besøger, altid bruger HTTPS.
Deaktiver deling: Sørg for, at fil- og printerdeling er slået fra, når du er forbundet til et offentligt netværk.
Brug firewall og antivirusprogrammer: Sørg for, at disse programmer er aktiveret og opdateret.

Kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp til at implementere sikkerhedstiltag i din virksomhed!

Avancerede sikkerhedsteknikker

For at øge sikkerheden yderligere kan du også iværksætte følgende tiltag:

Firewalls: Brug firewalls til at filtrere indgående og udgående trafik.
Indtrængningsdetektions- og forebyggelsessystemer: Brug systemer, der identificerer og blokerer potentielle trusler.
Sikkerhedspolitikker: Implementér og oprethold stærke sikkerhedspolitikker internt i hele organisationen.
Fysisk sikkerhed: Sørg for, at alt netværksudstyr er beskyttet mod fysisk adgang.

Brug af VPN for øget sikkerhed

Brug af VPN (Virtual Private Network) er afgørende for at sikre dataoverførsel, især når du bruger offentlige netværk. VPN skaber en sikker “tunnel”, hvor data kan overføres krypteret, hvilket beskytter mod aflytning og databrud. Læs mere om VPN her.

Uddannelse og bevidsthed for bedre WiFi-sikkerhed

Viden er altafgørende, når det gælder WiFi-sikkerhed. Sørg derfor for at give alle dine medarbejdere oplæring i, hvilke risici der findes, og bedste praksis for, hvordan de kan holde deres enheder og data sikre.

Husk også, at trusselsbilledet ændrer sig hele tiden. Sørg derfor for at gennemføre uddannelse regelmæssigt. Hold også personalet opdateret om nye cybertrusler og sikkerhedstendenser for at opretholde et højt sikkerhedsniveau over tid.

En guide, der giver fuldt indblik i, hvordan et driftet netværk øger sikkerheden

MLAN & WiFi Guiden er udarbejdet for at give dig fuldt indblik i, hvordan et driftet netværk øger sikkerheden i din virksomhed. Vil du vide, hvordan en sådan netværksløsning frigør tid og ressourcer i din organisation? Læs guiden og få værdifuld information!

Du kan også kontakte os direkte eller tjekke vores artikler om VPN, mikrosegmentering, LAN & WiFi som service.

Firewall til virksomheder – beskyt dine data med en god firewall

Læs mere
Outsourcing af IT? Her er 5 faktorer, du bør overveje

Læs mere
Hvordan beskytte sig mod DDoS-angreb

Læs mere

Læs mere om vores tjenester

Managed LAN og WiFi
Managed LAN og WiFi
Next Gen Firewall
Next Gen Firewall
SafeSurf
SafeSurf