Mikrosegmentering – sådan øger du netværkssikkerheden med segmentering
Hvad indebærer mikrosegmentering?
Mikrosegmentering indebærer at opdele et netværk i meget små, adskilte dele – altså egne segmenter – som hver får deres egne sikkerhedspolitikker. Dette øger kontrollen over trafik og adgang i netværkets forskellige områder og reducerer risikoen for omfattende skader ved forskellige typer cyberangreb.
Forskellige måder at segmentere netværket på
Både mikrosegmentering og makrosegmentering er strategier inden for netværkssegmentering, men de adskiller sig i detaljeringsgrad og formål:
Makrosegmentering handler om at skabe større, overordnede zoner i et netværk. Det egner sig f.eks. til at adskille forskellige afdelinger i en organisation.
Mikrosegmentering opdeler netværkets zoner i markant mindre segmenter for at muliggøre adgangskontrol på et mere detaljeret niveau.
Mikrosegmentering i relation til Zero Trust
Denne form for detaljeret netværkssegmentering er en vigtig del af en virksomheds overordnede Zero Trust-strategi. Grundlaget i denne sikkerhedsmodel er – som navnet antyder – at man ikke stoler på nogen. Alle processer og systemer sættes derfor op ud fra antagelsen om, at enhver bruger, der initierer en interaktion, er en potentiel risiko og skal bevise sin pålidelighed gennem en form for autentificering.
Mikrosegmentering styrker virksomhedens cybersikkerhed i tråd med Zero Trust ved at sikre, at hver bruger kun får adgang til de dele af IT-miljøet, de faktisk har brug for.
Vil du vide mere?
Udfyld kontaktskemaet for at komme i kontakt med vores sikkerhedseksperter i dag!
Fordele ved mikrosegmentering
Mikrosegmentering har mange fordele, blandt andet:
Styrket beskyttelse af dine mest kritiske digitale aktiver, ved at det bliver lettere at begrænse, hvem der kan få adgang til dem.
Øget cybersikkerhed generelt, fordi risikoen reduceres for, at en angriber, der er kommet ind ét sted, kan bevæge sig videre til andre servere.
Bedre overholdelse af lovgivning og standarder, som i stigende grad kræver høj kontrol med følsomme data (NIS2-direktivet er et aktuelt eksempel).
Aflastning af firewalls og andre sikkerhedsfiltre, da uønsket trafik forhindres i at nå frem til dem.
Implementering af mikrosegmentering i din organisation
Implementering af mikrosegmentering kræver grundig planlægning og en god forståelse af virksomhedens netværkstrafik.
Start med at kortlægge netværkstrafikken i din organisation og identificér, hvilke ressourcer der er mest kritiske – så disse kan få den stærkeste beskyttelse.
Opret og test sikkerhedspolitikker for hvert segment. Sørg for løbende at holde disse politikker opdaterede i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig.
Sidst – men ikke mindst: Giv medarbejderne oplæring i sikre arbejdsgange, så de etablerede rutiner bliver fulgt i praksis.
Vil du vide mere? Tjek vores artikler.
Driftet netværk for virksomheder – LAN og WiFi som tjeneste